FacebookLinkedInGoogle MapsEmail

Helbresterapi

Helbredsterapi

Helbredsterapi går kort og godt ud at arbejde den biologiske konflikt, som er årsag til en sygdom eller en fysisk lidelse, ud af kroppen. Der er altid en årsag til sygdommens opståen, for vi bliver ikke ramt af sygdom ud af det blå. Tænk på, at vores biologi af natur er god, den har ingen ondsindede hensigter. Tvært om! Den samarbejder med os, den arbejder for at helbrede og restituere kroppen.

Årsagen er i denne sammenhæng en situation eller en oplevelse, som forud for sygdommens første synlige symptomer viser sig, ryster eller kommer bag på personen. Mine klienters beskrivelse for en sådan oplevelse er, at det føltes som at blive ramt af et lyn fra en klar himmel eller som om, tæppet blev trukket væk under én. Lige præcis denne oplevelse forårsager et biologisk konfliktchok.

Vi udvikler samme sygdomme, men vi har forskellige liv – hvordan hænger det sammen? Den afgørende faktor i helbredsterapi er det menneske, som sidder over for mig i terapien. Vi er alle ens, fordi vores kroppe ligner hinanden anatomisk i den måde, de fungerer og reagerer på, men vi er alle forskellige på grund af vores historie og medfødt personlighed. Jeg tager derfor udgangspunkt i de kropslige reaktioner, som ikke er til at tage fejl af. Disse reaktioner er uafhængige af, hvem man er. Derfra bygger jeg en bro til historien og personligheden bag kroppens reaktion og dens symptomer.

Når det biologiske konfliktchok er opsporet, kan man først da arbejde med forløsning af chokket, så dets blokering af kroppen giver slip. Bag konfliktchokket gemmer sig et psykologisk ‘knude’, som skal løsnes op for, for at sygdommen eller lidelsen giver slip og symptomerne fortager sig.

En så konkret opsporing af chokkonflikten kan lade sig gøre, fordi din krop taler et konkret og bogstaveligt sprog – også når det kommer til fysiske sygdomme. Når du bliver ramt af et biologisk konfliktchok, slår hjernen, organerne og psyken ud i selv samme sekund. Det i sig selv fortæller en masse relevante informationer om, hvordan hele emnet skal gribes an. Og alt afhængig af hvem du er som person, dit temperament og hvordan du oplever og ser dine omgivelser og verdenen, påvirkes et tilsvarende organ eller kropsdel.

Selv kroniske tilstande startede på et tidspunkt og kan derfor helbredes. At din sygdom er tilbagevendende eller vedvarende, betyder ganske enkelt, at udløseren (biologisk konfliktchok) bliver reaktiveret og sætter derfor symptomerne til sygdommen i gang igen.

 

Følgende er gængse sygdomme og lidelser, som jeg får henvendelser omkring:

  • Hudproblemer (bumser, udslet o.lign.)
  • Allergier
  • Kroniske smerter
  • Fordøjelses problemer, mavepine
  • Underlivslidelser – læs om behandling af vulvodyni her
  • Psykosomatiske symptomer (fysiske udslag)

 

Helbredsterapien har sit udspring i German New Medicine, og er en integreret del af den Essentielle Metode, der i sin helhed møder både psyken og kroppen – det er ikke muligt at arbejde med den ene, uden at arbejde med den anden.

 

Ønsker du at bestille tid eller stille spørgsmål vedr. terapi hos mig, følg linket.