NÅR KROPPEN TALER

Når jeg arbejder med mine klienter, er et af mine absolut vigtigste værktøjer kropssprogsaflæsning. Grunden til at det er det vigtigste, er at det på få minutter fortæller mig meget præcist, hvem klienten er. Altså ikke identitetsmæssigt, men klientens kropsprog giver mig et nuanceret billede af, hvilke forbehold og hvilke styrker vedkommende har. Det er naturligvis relevant, fordi, når mine klienter henvender sig til mig, er det fordi de gerne vil have hjælp til noget, de selv ikke kan løse eller har en sygdom, de vil helbredes af, også er det hensigtsmæssigt, at kroppen hurtigt fortæller mig, hvor roden til konflikten gemmer sig.

kropsproget

Hvordan ved jeg, hvad kroppen siger, spørger mange i min omgangskreds. Der er visse grundprincipper, som man trygt kan læne sig op ad, hvad kropssproget angår og som ikke er til at tage fejl af. Under en terapisession reagerer kroppen på indholdet af det, vi taler om, og du kan trygt stole på, at intet af det, som kroppen udtrykker, er tilfældigt. Fra et hjerteligt lattersudbrud med klap på låret til den mindste kløe bag øret eller på underarmen, til det mindste rynk på næsen og træk på skulderne. Alt er en reaktion på det emne, vi berører.

kroppen snakker

Jeg holder øje med alt, hvad kroppen gør: Hvilken kropsdel reagerer og hvordan, hvilken side af kroppen taler og til hvad i indholdet. Er personen frembrusende eller tøvende, hvilken stilling sidder han/hun i, hvordan trækker de vejret, hvad gør armene, hvad gør benene? Hvordan bruger de stemmen? Alt det fortæller mig noget om, om personen føler sig sikker eller utryg, om han/hun tager afstand fra noget eller om de savner noget ved det omtalte.

reaktionsmønstre er ens

Der er signaler, som jeg hyppigt ser i terapien og selvom klienternes baggrund er forskellig, går reaktionerne igen. De har ikke livshistorierne tilfælles, men vores kroppe og alle dens styresystemer er ens indrettet – og derfor er reaktionsmønstrene ens. Disse tegn er fuldstændig ubevidste for klienten. De lægger ikke selv mærke til, hvad kroppen fortæller mig, mens de med ord forklarer mig noget, der relaterer til emnet.

klassikeren

Der er gængse kropssignaler, som vi opfatter som klassiske. Dem møder jeg også i terapien, men de kan ikke altid tolkes ens og derfor er sammenhængen, hvori signalet kommer, afgørende. Klassikeren over dem alle er kropspositionen med armene over kors – men hvad betyder den egentlig?

KRAM

Vender vi tilbage til kropsholdningen, kan du måske få øje på, at der ikke er langt fra de korslagte arme til en omfavnelse af sig selv. Og selvom de to holdninger signalerer noget i nabolaget af hinanden og ikke det samme, vil jeg på det varmeste opfordre til at give sig selv et varmt og langvarigt kram i utrygge situationer. Det hjælper med at mærke sig selv og påvirker kroppen, så den falder til ro.

Links

Bidrag med et like på min Facebookside, så du er med på føljetonen, når jeg beskriver, hvilke signaler en person, der piller sig i øjet udsender.

er du parat til at favne et mere klart og frit liv ?

Book din gratis
30 min forsamtale
her




    Under forsamtalen får du en kort introduktion til, hvordan jeg arbejder, hvordan jeg kan hjælpe dig i mål samt lægge en plan for dit forløb hos mig.