FacebookLinkedInGoogle MapsEmail

Psykoterapi

 

Der er en årsag bag alle vores ufrivillige følelsesmæssige udsving, psykiske dyk, tvangshandlinger og deslige. De er blot et tegn på, at noget har sat sig fast i din underbevidsthed og kører i den samme rille. Der er ingen grund til at du affinder dig med det, for det kan løses.

Psykoterapi amygda.dk

I terapien arbejder jeg med udgangspunkt i din underbevidsthed og dit kropssprog – sind, følelser og krop hænger unægteligt sammen og det er både din underbevidsthed og din krop, der viser mig, hvor årsagen til din problematik gemmer sig.

Overordnet taler din forstand og din krop ofte forbi hinanden – kropssproget udgør 95% af vores kommunikation, resten er ord. Det vil sige at dine armbevægelser, mimik, stemmeleje og ordvalg er en fast indbygget del af din måde at kommunikere på. Jeg er trænet i at aflæse og lytte til, hvad din krop fortæller, for det er den, der har direkte kontakt til din underbevidsthed – og det er der, svarene og løsningerne til dit problem gemmer sig.

 

Dine ressourcer er nøglen – som er de essentielle egenskaber til at vende udfordringerne i dit liv én gang for alle. Det vil gøre dit terapiforløb hos mig til en rar og smertefri oplevelse – og af samme grund vil du allerede ved første session opleve en mærkbar ændring i forhold til det oprindelige problem og emne.

 

terapi

Vi fremhæver dine ressourcer – som jeg hjælper dig med at integrere. Det er naturligt, at det er nemmere at se på et livsproblem ud fra et ressourcefyldt og afbalanceret sted i dig selv, end når du er opslugt af det. Det er med til at problemet kommer på afstand, således at du vil få et nyt perspektiv på det. Det vil også blive synligt for dig, hvornår og hvordan problemet er opstået i din tilværelse, og hvordan det har påvirket dig hidtil. Du vil herfra også få øje på løsningen.

 

I et forløb hos mig kan du forvente:

  • en transformation af problemet, så du kommer af med det
  • du får en indsigt i, hvordan problemet er opstået, og dets indvirkning på dig i diverse sammenhænge
  • du vil opleve en naturlig distance til det oprindelige problem
  • du får overskud, overblik, ro og mærkbar erkendelse af egne ressourcer
  • at du får et bredere kendskab til dig selv, en dyb forståelse af dig selv og hvordan du fungerer
  • du vil naturligt stå ved dig selv